Da DCE ikke længere anvender de optællinger, som aktive jagthundeejere gennem en længere årrække har foretaget rundt om i landet, har SJDs Udvalg for markvildt og natur besluttet at stoppe denne optælling. I stedet for er der nu udvalgt nogle områder, som ud over at være tælleområder også skal kunne virke som inspiration for vore medlemmer.
Med andre ord skal de fremtidige optællinger af parhøns om foråret ses i sammenhæng med den indsats, man gør for agerlandsfaunaen i området i almindelighed og for agerhønen i særdeleshed (se Tælling af agerhøns beskrivelsen længere nede).
Udvalget har valgt syv områder ud, tre i Jylland, et på Fyn og tre på Sjælland. Nogle af områderne har været i gang i flere år, andre er helt jomfruelige og starter fra 0, så det bliver rigtig spændende at se, hvordan de enkelte områder udvikler sig.
I takt med at materialet bliver færdigt, vil kort over de enkelte områder blive lagt op på hjemmesiden, så man kan se, hvad der sker, og hvordan agerhønebestanden havde det i foråret 2021.
Herunder ser du et kort som viser, hvor i landet inspirations- og tælleområderne ligger, ligesom der er anført en kontaktperson, så man kan henvende sig, hvis man vil have gode ideer til egen indsats.
Det er udvalgets hensigt fra næste år at honorere de enkelte områder for arbejdet i form af lidt frø til faunastriber.
Udvalget håber, at det nye projekt vil blive til gavn og inspiration for mange af vore medlemmer, og samtidig vil vi gerne takke alle dem, der gennem de sidste 10 år trofast har optalt agerhøns. Det har været er vigtigt redskab for DMU/DCE i arbejdet med at få et overblik over den danske agerhønebestand.
Tælling af agerhøns
Der optælles parhøns i udvalgte områder fordelt over de forskellige landsdele.
Formål:
Formålet med optællingen er at belyse sammenhængen mellem en indsats for at skabe bedre biotoper og bestanden af agerhøns.
Metode:
Hvert forår i marts optælles antallet af parhøns i de enkelte områder og nedfælles på det udarbejdede kort over området. Antallet angives som antal par på den enkelte mark.
Der fladetælles med gode stående jagthunde. Det er den mest effektive metode til at have overblik over agerhønebestanden. Det var samme metode, der blev anvendt i DCE og FJDs agerhøneprojekt 2007-09.
Biotopforbedringer:
Alle tiltag, som kan hjælpe agerhønsene registreres på kortene. Det kan være faunastriber, insektvolde, barjordstriber, foderautomater mm. Det kan variere år for år, derfor indtegnes og registreres ændringer.
Prædatorkontrol:
Noget af det vigtigste i bestræbelserne på at få en bedre småvildtbestand er effektiv prædatorkontrol. Derfor kan områderne også indrapportere om tiltag og antal nedlagte ræve, mårhunde, krager og skader.
Udsætning:
Udsætning kan være en metode til at øge en meget lille bestand. Familieflokke eller opdræt med skrukhøns kan være en fin øjenåbner for lodsejerne, men udsætning af store kyllinger i august er også helt legitimt, hvis man gerne vil skabe bedre muligheder for træning af hundene.
Eventuel udsætning det foregående efterår oplyses sammen med optællinger. Her angives sted, antal og udsætningsmetode.
Resultat:
Når alle optællinger er blevet registreret, vil det samlede materiale tilgå SJDs Udvalg for markvildt og natur samt de i optællingen involverede personer.
Ringe, ultimo maj 2021
Jens Toft, formand Udvalg for markvildt og natur.
