Ny redaktør, webmaster og SoMe ansvarlig

SJD søger ny redaktør til bladet Jagthunden, SJDs hjemmeside og Facebook side 

Da den nuværende redaktør af Jagthunden har valgt at stoppe med årets udgang, søger SJD en ny redaktør til varetagelse af denne funktion, samt SJDs hjemmeside og Facebook. Der er således tale om 3 enkeltstående aktiviteter, der dog på flere punkter vedrører det samme.

Jagthunden, der er SJD’s medlemsblad, udkommer 5 gange årligt i et oplag på ca. 20.000 og er et blad på 68 sider pr. udgave.

Om opgaven:

Primære opgaven vedr. Jagthunden omfatter

Ud over kontakt til og samarbejde med specialklubberne og skribenter følgende specifikke opgaver:

  1. Redigere og klargøre bladet til trykning og distribution i samarbejde med det valgte trykkeri og distributør.
  2. Kontakten til bladets trykkeri og distributør samt foretage en løbende vurdering af pris / ydelse.
  3. Indsamle stof og skrive artikler til Jagthunden og SJD’s hjemmeside.
  4. Tegne annoncer til Jagthunden efter et lagt budget.
  5. Samarbejde med en stab af skribenter, fotografer, annonceansvarlige m.m.
  6. Varetage kontakten til klubredaktørerne, samt vejlede og inspirere disse i deres arbejde.
  7. Redigering og klargøring til trykning udføres ved anvendelse af programmerne Adobe InDesign og Photoshop.

Primære opgaver vedr. SJD’s hjemmeside/portal og Facebook side omfatter:

  1. Drifte, redigere og vedligeholde Portalen, herunder:
    1. Sikre, at der på portalen til enhver tid findes de oplysninger, formularer, skemaer m.v. som er vedtaget af SJD’s bestyrelse.Sørge for at nyheder og tilsendte meddelelser uploades uden ophold.Sikre at logoer/reklamer for SJD’s annoncører findes på portalen.Drifte og redigere SJD’s Facebook portalen med det formål at SJD er til stede på de sociale medier.Uploade relevante informationer på Facebook portalen.
    1. Fungere som SJD’s ”filter” for at de artikler, indlæg m.v. som bringes er af en lødighed på linje med arbejdet og formålet i SJD.
  • Redaktøren af de tre opgaver er ikke økonomisk ansvarlig for driften af de ovenfor nævnte aktiviteter, men skal informere SJD’s formmandsskab om nødvendige tiltag og/eller ændringer i den daglige drift der kan medføre omkostninger -forud for aktivering af disse.

Eventuelle øvrige udgifter skal godkendes af SJD’s formandskab før disse aktiveres.

  • Regnskab for aktiviteterne føres af SJD’s kasserer i henhold til den gældende kontoplan. Alle omkostningsbilag m.v. skal sendes direkte til kassereren. Der udarbejdes budget i samarbejde med kassereren, hvilket forelægges SJD’s bestyrelse til godkendelse på november mødet i året forud for det aktuelle driftsår.

Profil:

Vi forestiller os en ansøger, der har viden om og erfaring fra jagt med stående hund, de forskellige prøveformer samt organisationerne i relation til SJD og den stående jagthund.

Den rette person skal kunne favne arbejdet med den stående jagthund bredt og lave – eller iværksætte relevante reportager, temaartikler, portrætter m.v. i samarbejde med de tilknyttede skribenter og specialklubbernes redaktører.

Vi forudsætter evnen til at kommunikere såvel mundtligt som skriftligt i et enkelt og letforståeligt sprog, samt erfaring med og/eller kendskab til udviklingen i såvel det trykte medie som de sociale medier, så vi til enhver tid har et tidssvarende mediebillede.

Mest af alt er det vigtigt, at man brænder for sagen og har et budskab at bringe! Honorar aftales individuelt inden for den af SJD fastlagte ramme.

Ovennævnte stillinger kan søges samlet eller enkeltvis.

Har du interesse i ovennævnte bedes du sende en ansøgning senest 1. november 2024 til formand for SJD René Ahm Hansen på formand@sjid.dk – der tillige kan kontaktes på mobil 60677778 for besvarelse af eventuelle spørgsmål i relation til opgaven. Du kan se mere om SJD på vor hjemmeside – www.SJID.DK

Del indlægget

Seneste indlæg